fjernvarme_page_topbillede_overvejer_fjernvarm.jpg

Fjernvarme er grøn fornuft

Fra 2035 vil fjernvarmen være baseret på 100 % vedvarende energi. År for år fylder de vedvarende energikilder mere, og det reducerer vores CO2-udslip i stor skala.

 

Udnytter energien effektivt

Når vi udleder CO2, forstærker vi den globale opvarmning. Men vi har brug for at opvarme vores boliger og brugsvand. Derfor er det vigtigt at få mest mulig varme med mindst muligt CO2-udslip.

 

Det er her, fjernvarmen har sin styrke. Den bruger overskudsvarmen fra elproduktion og affaldsforbrænding, og den kan baseres på alt fra flis og halm til sol og biogas. Når fjernvarmen bliver produceret på olie og naturgas, udnytter den også energien langt mere effektivt, end man kan med eget fyr derhjemme.

 

I praksis betyder det, at hvert oliefyret hus, der vælger fjernvarme, sparer klimaet for 5,7 tons CO2 om året. Hvis huset bruger naturgas, er tallet 3,9 tons.

 

Lagkage-braendsler_2-2016


Samlet set er 58 % af fjernvarmen baseret på miljøvenlige brændsler (ikke-fossile brændsler). Denne andel udvikler sig positivt, primært med udbygning af solvarme og biomasse.

Klik for større billede