fjernvarme_page_topbillede_overvejer_fjernvarm.jpg

Hvad koster det at bruge fjernvarme?

Din fjernvarmepris afhænger kort fortalt af to forhold: Dit forbrug og hvor du bor.


Hvis du kan få fjernvarme, er det i langt de fleste tilfælde det billigste valg for dig. Der er dog stor forskel på fjernvarmepriserne landet over, så kontakt altid din lokale varmeforsyning og få en konkret beregning, hvis du overvejer at få fjernvarme.

Fjernvarmeprisen består af to dele:

  • En fast afgift for at være tilsluttet
  • En variabel betaling for dit forbrug.

Find din varmeforsyning her.

 

Ingen må tjene på din fjernvarme

Ifølge loven skal fjernvarmens økonomi "hvile i sig selv". Ingen må tjene penge på fjernvarmen, hvilket vil sige, at et eventuelt overskud i din lokale varmeforsyning bliver betalt tilbage til dig. Økonomien skal blot løbe rundt, så alle udgifter bliver dækket - til drift, vedligehold og udvikling. 


Loven gælder alle Danmarks ca. 430 varmeværker, men der er stor forskel på de muligheder, værkerne har for at producere varme. Derfor er der også stor forskel på priserne.


Se den aktuelle prisstatistik her.